børnebøger. Birgit Strandbygaard har desuden modtaget Kulturministeriet børnebogspris. Fortællingen er en selvstændig fortsættelse af Historien om Alfa, Beo, Ditte og lille Edel Lille Edel blev født som nummer fem, hvis man tæller cirkushunden Calle med. Den ene af søstrene var grimmere end den anden, for dengang var børn ikke pæne. De fik hverken rettet tænder eller ører eller øjne. Alfa mente at de fire var de grimmeste i hele byen. Det troede hun fordi de fine damer foldede hænderne og så op mod himlen når de mødte dem. Højt humør og ukueligt gå-på-mod får de fire grimme og meget fattige søstre til at klare livet i Danmark i slutningen af 2. verdenskrig. Trods en elendig tilværelse - moderens depression og senere død, samt faderens åndelige fraværelse, ser især Beo og lille Edel altid lyst på tingene. Bogen kan selvlæses fra 9-10, men egner sig fortrinligt til oplæsning fra 6-7år. Da Anton kom på besøg i Krathusene så han sig forbavset omkring, for han havde aldrig før kendt nogen der boede sådan. Vi er også smaddderheldige, sagde Beo. - Vi kan selv bestemme, og vi har en cirkushund og et hyldetræ med kraft og et loft der er helt vores eget. Og vi har en mor der er en rigtig engel. Lille Edel vendte øjnene mod himlen. - Og en kusine der kan spå. Om det første bind i serien skrev pressen bl.a.: ”Bogen er velskrevet og fuld af humor og livsvisdom.” Eva Glistrup, Berlingske Tidende. ”Uden at ryste det mindste på hånden skriver Birgit Strandbygaard et moderne eventyr med ægte varme og levende mennesker.”, Steffen Larsen i Nordisk Blad.