Drengen i brønden

Veltempereret. Carl Frode Tiller skriver, som Bach komponerer. Fortællingen om tre sammenvævede sjæle, der ikke kan nå hinanden, er dybt, dybt bevægende.

Død dreng taler

Norske Carl Frode Tiller har bedrevet en bevægende roman om døden og de efterladtes desperate håb om efterliv.

At blive til når man forsvinder

Sorg kan være så stor, at vi næsten smelter ind i den døde. Men norske Carl Frode Tillers roman viser, hvordan nyt liv kan vokse frem af det. Kristeligt Dagblad giver fem stjerner, og modtagelsen er generelt begejstret hos anmelderne.

Dybt bevægende genistreg ophæver grænsen mellem litteratur og musik

»Flugt« overskrider grænsen mellem liv og død, såvel som mellem bog og musik. Resultatet er brusende musikalsk melankoli, som ingen skal flygte fra.

Dybt bevægende

Med ’Flugt’ har norske Carl Frode Tiller skrevet en rørende fortælling om to forældre, der mister deres barn.

Når døden måske ikke er definitiv

Norske Carl Frode Tiller skriver om at miste et barn, og hvordan levende og døde alligevel kan mødes juleaften.

Sæsonens mustread

Har man aldrig stiftet bekendtskab med norske Carl Frode Tiller, er der kun ét at gøre: Styrte ned til boghandlen og få en af hans bøger hurtigst muligt. “Flugt” er på mange måder en umulig bog. En strid og ubarmhjertig historie om en ensom og angst dreng, der lever i sin egen fantasiverden, hvor han kan få lov til at være den pige, han føler sig som. Bogen er en vanvittig bedrift, der beviser Carl Frode Tillers ekstreme talent og en magtdemonstration af forfatterens enestående indsigt i menneskets psyke – og i alle de umulige samtaler, vi har med vores medmennesker.

Flugt

Stærkt og uforglemmeligt mesterværk om sorg, familierelationer og åndelig forbundethed.

Carl Frode Tillers “Flugt”: Et mesterligt velkomponeret hyldestrekviem til Gud, Bach og kærligheden

Carl Frode Tillers roman Flugt er stærk litteratur om sorg, kærlighed og de præmisser, vi må eksistere under, smidt brutalt ned mellem fødsel og død, som vi er. Og om de levendes forhold til døden og de døde. “Det er stærkt berørende”, skriver Bo Heimann.