passagerflys moder langdistanceflyet 707 og siden med jumboen 747, der grundlagde den verdensomspændende flyvning for de mange. Europa havde ikke evnet at fremstille et konkurrencedygtigt fly, før Airbus opstod i 1970'erne og langsomt begyndte at blive en seriøs konkurrent til Boeing. I 1997 fusionerede Boeing med McDonnell Douglas, som havde en helt anden virksomhedsstrategi, og så begyndte det at gå ned ad bakke for Boeing, som skiftede fra at være en ingeniørdrevet virksomhed, hvor man var stolt over at udvikle og producere fantastiske fly, til at være en profitdrevet virksomhed, hvor man om nødvendigt måtte hugge en hæl og klippe en tå, for at aktionærerne kunne få deres kortsigtede udbytte.

Ved århundredets begyndelse delte Boeing og Airbus markedet næsten ligeligt, men så tillod den lille canadiske virksomhed Bombardier sig at udfordre duopolet. Airbus svarede igen med A320neo, som blev uhyre populært, og det tvang Boeing til forhastet at udvikle 737 MAX, da loyale Boeing-kunder begyndte at købe arvefjendens neo-fly. MAX blev et yderst problematisk fly, og i 2018 og 2019 ramte Boeing forsiderne på en meget uheldig måde, da to helt nye MAX-fly styrtede ned, og 346 mennesker omkom. Mediemæssigt kunne disse fatale ulykker dog næsten ikke måle sig med dramaet, da en dør i januar 2024 faldt af et MAX-fly i 5 km højde, så et barn var ved at blive suget ud af hullet.

I en branche, hvor sikkerhed betyder alt, koster et fly med fatale fejl langt mere end en økonomisk øretæve. Det blev begyndelsen på en uendelig række problemer for Boeing, hvor produktionen gang på gang blev afsløret i at sløse med kvalitet og flysikkerhed, og fly derfor i lange perioder fik flyforbud. Boeing kunne hverken fremstille eller sælge sine fly og blødte markedsandele til Airbus. To gange inden for fire år måtte Boeings øverste chef gå i utide. Boeing, som havde været guldstandarden for udvikling og produktion af fly, var ved at blive trængt i knæ.