vold og narkotiske stoffer.

»Virkelighedsgrundlaget overvælder os. Vi bliver en generation af ingeniører, advokater, økonomer og virksomhedsledere. Hvor dette land dog forenkler os, hvordan forvandles en mangfoldighed af interesser til fire forkalkede valgmuligheder? Min far er arkitekt, men krisen har gjort ham arbejdsløs. Jeg bliver hverken arkitekt eller økonom, hans forfængelige kald. Jeg betragter hans velvoksne mave og opsvulmede ansigt, som han sidder dér og ser fjernsyn med et glas whisky ved sin side, mens han håner vort spirende demokrati og konspirerer mod regeringen sammen med andre forvildede, der som han befinder sig på det yderste højre, og jeg skønner, at dette er min antimodel.«

Med stor psykologisk indsigt formår Edmundo Paz Soldán at give udtryk for en manglende autenticitet i vores liv, mens han beskriver middelklassens dybe desillusion.