Først nuaf Knud Sørensen

Digte fra alderens udkantsområder

85-årig Knud Sørensen har skrevet en stærk digtsamling, hvor tidens gang spiller hovedrollen. Hans evne til at indfange et landskabs og en livsforms specielle rytme i sproget er et af hans kendetegn, og han bærer fortsat landet med sig, som han selv formulerer det. Den høje alders eksistentielle udkantområder inddrages dog mere og mere i hans digtning med en 'usentimental nøgternhed.' [Kort referat]

Det store i det små

Den 85-årige digter Knud Sørensen digter med testamentets styrke i denne 'elementært bevægende' samling, der helt uden patos kredser om livets afslutning. 'God digtning behøver ikke være kunstfærdig, ekvilibristisk leg med ord, den kan også opstå, når man er god til at se de store linjer i de små.' [Kort referat]

En ny dybde i rutinerne

Knud Sørensen rapporterer 'hudløst ærligt og finurligt humoristisk' fra sin alderdom i denne meget anbefalelsesværdige digtsamling. I 1970'erne skrev forfatteren sit navn ind i dansk litteraturhistorie som en af de fremmeste bidragydere til det, der lidt overlegent blev kaldt knækprosa – men som i virkeligheden var første gang 'almindelige menneskers dagligdags erfaringer blev en del af poesiens verden.' I dag er digterens private dagligdag stadig i fokus – uhøjtideligt, dybsindigt og bemærkelsesværdigt nutidigt i udtrykket. [Kort referat]

At spore sit kryds

Knud Sørensen, som gennem mange år var landmåler, gør det klart i sine digte, at han har tænkt sig at blive stående i landskabet - som han nu måler med sit blik - en stund endnu. Hans nyeste digtsamling er 'tyst zensmilende' med fint formulerede og poetisk realiserede digte om naturen og landskabet. Digtene handler om nuet. Om at blive stående i nuet og håbe på et liv efter nuet. 'Bare et forår eller faktisk en slags evighed eller bare om nogle timer, når solen står i zenit. [Kort referat]