Ressourcepersoner bliver ofte knyttet til en forståelse af distribueret ledelse, hvor skolens formelle ledelse kan uddelegere beslutningskraft til ressource-personerne. Her bliver ressourcepersoner set som en positiv ressource i håndteringen af den faglige ledelse. Den distribuerede ledelse ser dog ikke ud til at kunne lade sig realisere i praksis, og der er derfor behov for at forholde sig til ressourcepersoner i folkeskolen som en rolle ”i sig selv”, hvor rollen hverken forstås med afsæt i det kollegiale samarbejde eller den formelle ledelse. Bogen præsenterer en model, som kan bruges som ud­gangspunkt for at diskutere, rammesætte, italesætte, legitimere og define­re ressourcepersonen. Ambitionen er at skabe bedre balance mellem den praksis, der udfolder sig i skolernes hverdag, og de intentioner eller idealer, rollen ofte tilskrives.   

Bogen kan inspirere både skoler og forvaltninger til at se på organisering med ressourcepersoner på en ny måde. Dertil er bogen et relevant bidrag på diplomuddannelsen i ledelse, på læreruddannelsen og pædagoguddannel­sen inden for retningen skolepædagoger.