Fra den 26. juni til 4. juli 1944 gik den københavnske befolkning i strejke. Det var en gengældelsesaktion mod tyskerne, der havde indført spærretid. Mange begivenheder og faktorer var med til at udløse hovedstadens massive folkelige manifestation. Folkestrejken, som den hedder i den kollektive bevidsthed, gav genlyd i den allierede verden, som det mest markante slag mod de tyske besættelsestropper i Danmark.
Gaderne i de københavnske brokvarterer var oplyst af utallige bål, sporvogne blev væltet, butikkerne lukkede. Tyskerne svarede igen ved at sprænge dele af Tivoli i luften, over danske sabotører blev henrettet og omkring 700 danske civile blev såret og dræbt i urolighederne. Den danske hovedstad var i kaos.
Endelig gav de tyske myndigheder efter og de strenge krav om blandt andet spærretid blev opgivet. Folkestrejken blev afblæst, men københavnerne havde betalt en dyr pris for deres rettigheder.

Historikeren Rasmus Jørgensen gengiver de højspændte begivenheder som de udspandt sig i de københavnske gader. De politiske beslutninger og konsekvenser bliver belyst, og det københavnske sammenhold får stemmer ved de mange vidner, der oplevede de dramatiske dage.