På kun 100 år har dansk bladtegning opnået en stor og stærk position i dansk kultur og Folkets kærlighed vores styrke kortlægger for første gang samlet dens tre urmyter: Kierkegaards krav til bladtegningen om komisk komposition, søndagstillæggenes forsider i 1920’erne og 1930’erne, der var originaltryk, som blev hængt op i hjemmene, og de antinazistiske tegninger fra 1933, hvor tegningerne selv satte en kritik i aktion.

Kierkegaards komiske komposition betyder, at dansk bladtegning ikke opererer med karikaturer, hvor den overdrevne næse går igen hver gang. Tegneren skaber vellignende portrætter i direkte samspil med den offentlige person, og det gør den unik internationalt set: offentlig kultur, der har lige så stor nerve, som den er stor kunst.

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II har stillet bladtegninger fra sin private samling til rådighed for bogen, og hendes samling viser den kloge monark i demokratiet, der forholder sig yderst bevidst til sin rolle – og med stor humor.

Bjørn Nørgaard har derfor i et interview til bogen stillet spørgsmålet, om bladtegning nu ikke også er blevet lidt for afholdt – især af magten? Straks dukker billedet op af Roald Als’ ikoniske hulemand, tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Anders Fogh Rasmussen ville gerne købe tegningerne. Chikt at tolerere, nu som altid, men hvordan husker historien …?