netværk af samarbejde mellem det private og det offentlige. 

Gennem grundige analyser af historiske nedslag og en større omfattende undersøgelse af mere end 1000 medieindslag rejser bogen spørgsmålet, om fondene i virkeligheden er blevet en slags skyggeaktører i velfærdssamfundet – og dermed ikke blot som fortidens stiftelsesmæcener og velgører. 

Forfatteren peger bl.a. på, at ikke mindst kommunerne har vist stigende interesse for fondene. Derfor er spørgsmålet også, om fondene de facto bliver en del af ”råderummet”. Bogen er ikke en traditionel gennemgang af lovgivningen, men en engageret juridisk og samfundsmæssig refleksion over, hvordan fonde kommunikerer, hvordan de opleves – og hvordan de (måske) bør reguleres. Med blik for både den store NOVO Nordisk Fonden og de mindre, lokalt forankrede fonde, drøftes alt fra tilsyn og kapitalforvaltning til samfundsansvar og magtbalancer.

Fondes midler – dialog eller enegang? er et væsentligt bidrag til den offentlige samtale om fonde, demokrati og gennemsigtighed – og en bog, som giver læseren nye perspektiver på en ofte lukket verden