I stedet for blot at være arvtagere til forældrenes psykologiske og åndelige bagage fungerer børn som inspiration og hjælp i forældrenes udvikling.   Forældre afleverer uforvarende deres last af psykologisk smerte og følelsesmæssig begrænsning til deres børn. For at håndterer de kriser, der bliver resultatet, er de fleste traditionelle bøger om børneopdragelse fulde af kløgtige teknikker til kontrol med og styring af vanskelighederne.   I Shefalie Tsbary syn på forældrerollen tjener børnene som spejle for de glemte sider hos forældrene. De, der er parate til at se i spejlet får en mulighed for at genetablere deres egen indre tilstand af helhed. Når forældre finder tilbage til deres essens indgår de i en samhørighed med deres børn og ophører med den traditionelle forældrerolle, ”der ved alt”. Forældre-egoet smuldrer, når forældre opdager deres børns evne til at bringe dem i en tilstand af nærvær.   Letlæst, velskrevet og underholdende. Forfatteren er nede på jorden og fortæller om sine egne reaktive manøvrer i forhold til sine egne børn, når hun provokeres til at reagere i modstrid med alle de gode råd om nærvær og accept.