dagpenge.

Troen på markedet var i zenit. Nedarvede institutioner med rod i 1800-tallet stod for skud. Landet oplevede danmarkshistoriens mest omfattende og dybtgående privatisering inden for  pengeformidling, energi, transport, data, post- og televæsen.

Der opstod en stillingskrig mellem troen på markedet og det fælles. De universelle ydelser inden for sundhed, uddannelse og socialvæsen bestod, alt mens lønmodtagerne erfarede tab af rettigheder på arbejdsmarkedet og fik påbud om at være arbejdsmarkedsparate og udnytte arbejdsrestevnen.

Bogen drøfter forskellige udviklingsretninger. Fortidens økonomiske tænkning erfarede en opblomstring gennem den keynesiansk prægede kickstart 1993 til 1995 – ledsaget af højpopulære orlovsordninger – der bidrog til at trække landet ud af en lavvækstfælde. Keynesianismen var imidlertid på tålt ophold.

Det er bogens hovedtese, at der midt i 1990'ernes opbrudstid blev installeret nye omstillings- og styringsmekanismer i nyliberalismens ånd, som på den lange bane åbnede for en stille, undertiden anonym nedslidning af velfærdsstaten og som sikrede større råderum for markedskræfterne.

Den danske udvikling belyses i et europæisk perspektiv. Bogen drøfter, hvornår nationale aktører fulgte internationale, nyliberale strømninger, og hvornår de i kritiske øjeblikke skabte nationale svar på samfundets problemer.

Søren Kolstrup f. 1947, ph.d. i velfærdshistorie, forfatter, lektor emeritus (SDU). Har forfattet bøger om arbejderbevægelsens historie, Polen og velfærdsstaten, bl.a. Velfærdsstatens rødder (1996), Polen i 1000 år (2007), Polske Stemmer (2010), Den Danske Velfærdsmodel 1891-2011 (2014), De røde flertal (2017), medforfatter til Arbejdernes Historie i Danmark 1800-2000 (2007) og storværket Dansk Velfærdshistorie bd. I-VI (2010-2014).