Forbandelseaf Lasse Bo Jensen

Fandenivoldsk

Denne roman af Lasse Bo Jensen strutter af vitalitet og er fuld af gode påfund. Forfatteren sprutter af fortælleglæde og et overordentlig smittende drive, og derudover formår han noget meget sjældent, nemlig at veksle ganske gnidningsfrit mellem forskellige emotionelle tempi. Bedsteborgerlig ulyksalighed og parallel paranoia-fortælling bliver krydret med følelsesmæssige dimensioner, som to gange i løbet af romanen blæste anmelderen omkuld og fik ham til at hulke. Derudover kan forfatteren bryste sig af originalitet og en god fornemmelse for alle tænkelige afskygninger af menneskeracen. Slutningen byder helt klart på spænding, men den mangler desværre den bidske nerve, som romanen ellers har. Historien forløses ikke helt, selvom det er meget tæt på, og der åbnes op for flere læsninger. [Kort referat]

At sniffe fars aske

Der er adskillige mulige virkeligheder at udrede for psykoanalytikeren Ursula, da hun konfronteres med 'den psykiatriske patient Joakim Nielsen, der indlægges efter et rablende sammenbrud i Københavns Lufthavn.' For at finde hoved og hale i hans fortid og en mulig forbandelse, der har ramt ham, rejser hun til Puerto Rico hvor hun finder nogle af svarene - men 'hvad der er tilfælde eller resultater af spirituelle kræfter og kosmiske energier, forbliver pirrende uvist.' Forfatteren har godt styr på de mange handlingstråde og synsvinkler, og romanen er glimrende litterær underholdning. [Kort referat]

Voodoo og videnskab

Lasse Bo Jensens første roman for voksne bliver simpelthen for stor en mundfuld. Der er ingen tvivl om, at han skriver godt, der er både gode og rørende scener i fortællingen, og hans beskrivelser af især Puerto Rico er meget malende. Men historien mister pusten på et tidspunkt, og det gør man også som læser, selvom man til at starte med interesseret hænger på. Man bliver forvirret over alt det, der hele tiden bliver læsset på, og derudover har historien også for mange utroværdige elementer. [Kort referat]

Mellem onde ånder og marsmænd

Lasse Bo Jensens første 'voksenroman' indeholder mange gode takter, men det grundtæggende tema – 'konflikten mellem vores vestlige rationalistiske tilgang til virkeligheden og puertoricanernes langt mere spirituelle ditto' – løfter sig aldrig til at blive rigtig interessant. Dele af bogen fungerer flot sprogligt med 'mange potente hovedsætninger', men anmelderen 'savner kraft bag ordene, og de mange unødvendige fremmedord giver karakter af en gymnasieelev, der har været oppe at slås med den lidt for store ordbog.' [Kort referat]