den Øjets og Sindets Dannelse, som hans kriminalistiske Studier har meddelt ham, til Sjæleforskning overfor Shakespeareske Skikkelser og har saaledes leveret en underholdende, skarpsindig og lærerig Bog. Han har givet en Række dygtige, Punkt for Punkt agtpaagivende Analyser af Hovedfigurer som Brutus, og Jago, Macbeth og Richard III. Det er Forbrydelsens Tilblivelses- og Udviklingshistorie, der fængsler ham. Han stræber, ikke at lade noget Mellemled uoversprunget, men forklarer Alt, saa Læseren maa føle det menneskelige Slægtskab mellem Forbryderen og sig selv, hvor Fremmed end selve Forbrydelsen er ham, og hvor fordømmende han end maa finde den.