Udgivelsen tager Sonja Ferlov Mancobas udtryk ”ingen skaber alene” bogstavelig og går i dybden med udvalgte emner i hendes kunstnerskab. Det er derfor på ingen måder tale om en typisk monografisk fremskrevet udstilling, men derimod en udstilling som med Sonja Ferlov Mancoba i centrum inddrager aspekter, der breder sig ud til sociale, politiske, religiøse, antropologiske og psykologiske forhold i præsentationen. Udstillingen ønsker at gøre op med ideen om, at et kunstnerskab kan eller skal skilles skarpt fra kunstnerens liv og dennes samtid. Samtidens tænkning spiller ind, når man i dag på historisk afstand prøver at forstå et kunstnerskabs tilblivelse. Et afgørende aspekt for denne udstilling har været at inddrage de mange forskellige informationskilder Ferlov Mancoba lader sig påvirke af. Her er relationen mellem Ferlov Mancoba og hendes livslange partner Ernest Mancoba (1904-2002) betydningsfuld for at forstå hendes praksis. Udstillingen ser derudover hendes kunst i et lys af globalt udsyn og transnational udveksling over tid. Her er der fokus på de afkoloniale spørgsmål, som Ferlov Mancoba blev stillet overfor og som vi i dag forsøger at bearbejde. Teksten behandler hvordan de kan inddrages på udstillingen og hvordan det er nødvendigt at arbejde med dem i dag.

Teksten er skrevet i en essayistisk form og handler om kuratering og hvad det indbefatter af research, rammesætning af kunst og de diskussioner (med én selv og andre), spørgsmål og udfordringer som dukker op i arbejdet med kunstudstillinger. Udgivelsen er et nyt bidrag til hvad kuratering er og kan som fagligdisciplin. Essayet indgik som en del af kurator Johanne Løgstrups praksis-baseret ph.d.-afhandling på Institut for Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet som blev antaget efter forsvar i marts 2021.