Hvem hun er, er ikke vigtigt. Tværtimod. For vores dagbogsskriver, Johannes, har ingen hast; ”Ingen Utålmodighed, ingen Griskhed, alt vil nydes i langsomme drag; hun er udset, hun skal vel blive indhentet”. Her begynder Johannes sin erotiske dresseren af denne ubekendte, som han aldrig tvivler på vil indfanges af hans fantastiske evner ud i forførelsens kunst.

Gennem Johannes´ nøje dagbogsoptegnelser og breve følger vi hans kyniske fremfærd mod den ubekendte, der viser sig at hedde Cordelia. Undervejs må bl.a. ”vennen” Edvard og Cordelias faster koldblodigt se sig udnyttet af Johannes’ selviskhed. Men ikke mindst Cordelia bliver drevet rundt i manegen af Johannes´ skamløse adfærd, hvor han med overblik og præcision, komplekse manøvrer og intriger, søger at gøre forførelsen mere og mere spændende for sig selv.

'Forførerens Dagbog' skildrer ikke en traditionel Don Juan-figur, der blot elsker nydelsen for nydelsens skyld. Den fremstiller derimod en næsten satanisk nyder af eget intellekt, der beregnende og betingelsesløst søger den største udfordring i forførelsen. For Johannes er forførelsens tese “Det er ingen Kunst at forføre en pige, men en Lykke at finde En, der er værd at forføre”.

'Forførerens Dagbog', oprindeligt trykt i 'Enten-Eller'(1843) som en afslutning på æstetikerens papir, skrev Søren Kierkegaard med en klar hensigt om, at læserne skulle præges til at træffe nogle valg. Og 'Forførerens Dagbog' tvinger bestemt sin læser til at tænke.

Men om Johannes vil fungere som et skræmmebillede eller som en rollemodel for læseren må stå åbent. Én ting er dog sikker: 'Forførerens Dagbog' er med sit poetiske, til tider ophøjede sprog, der fint underbygger bogens tema, skræmmende god læsning, der hurtigt fangede anbefaleren i sit net.
(Litteratursiden)