prøve at forføre huset døtre. Da de to ældste ikke går på krogen, sætter han sin hu til den små Caroline, fader Ganns datter med dennes tidligere afdøde kone, og følgelig familiens kønne, beskedne og tålsomme Askepot, som også tilbedes af en anden logerende, kunstneren Andrew Fitch. Thackeray oplister et sted i historien stillingen som "Caroline, en uskyldig, ung pige, forelsket i Brandon; – Fitch, en berømt maler, næsten forelsket i Caroline; Brandon, en ung gentleman, forelsket i sig selv" – som så mange af forfatterens senere værker handler det om selvbedrag, snobberi og manglende moral.

Historien blev først gang bragt i romanbladet "Fraser's Magazine" over fire måneder i 1840. Thackeray afbrød den imidlertid, da hans kones tiltagende sindssyge gjorde det umuligt for ham skrive. Men da han sytten år senere skulle udgive sine samlede værker, kom historien med, sammen med en efterskrift, hvori han beskriver det videre forløb af personernes liv, og den virker i og for sig ikke synderlig "amputeret". Det er meget nemt at genkende forfatterens satiriske stil, skønt det er et af hans tidligste forsøg (den er skrevet fire år før "Barry Lyndon"), og man skal ikke kende alverdens til hans senere produktion for at kunne mærke, hvor det bærer hen – og han genbruger da også både navne og nogle af personerne i sine senere romaner, fx. "Forfængelighedens marked" fra 1848 og "Philips eventyr" fra 1862.