og travle felthospitaler. Tæt på en verden, som de fleste godt ved eksisterer, men som kun de færreste kender til i detaljer. En verden, som ikke tidligere er blevet beskrevet så indgående, og med fokus på en dansk sygeplejerskes oplevelse af krigens rædsler og ubarmhjertige betingelser.

Christian fortæller levende, ærligt – og med sort humor – om sin dagligdag på felthospitalet. Om den stressfaktor, det er, at skulle være beredt og klar hele tiden til at modtage og behandle de mange hårdt sårede og samtidig leve med risikoen for, at felthospitalet kan blive bombet.

Hvilke tanker gør man sig om livet og arbejdet med de mange triste skæbner, som man er vidne til på et sådant sted. Fx de mange børn, der også kommer til skade i krigen og udgør krigens skjulte ofre. Hvordan forholder man sig til at skulle behandle en såret fjende, som i virkeligheden måske gerne ville slå en ihjel og hvordan påvirker det den professionelle sundhedsarbejder, når det pludselig er danske soldater, der bringes ind hårdt sårede.

Trods omstændighederne lykkedes det også Christian Kummerfeldt at få  god og varm kontakt med afghanere på tværs af krig og kulturbarrierer, og beskrivelsen af disse samtaler giver et godt indblik i afghansk kultur og levevis.