Jeg har flere gange forsøgt at formulere mine tanker og sorger i en form, der lignede en roman. Men på et eller andet tidspunkt måtte jeg hver gang resignere, fordi romanen faktisk ikke er optimal til dette formål. Realisme der arbejder ud fra et mimesisbegreb, er noget andet end den uskinbarlige sandhed. Det er svært at tale sandt, svært at frigøre sig fra en tone der bebrejder andre eller mig selv, og nærmest umuligt ikke at appellere til en eller anden højere form for retfærdighed som for eksempel andre menneskers forståelse og medfølelse. Jeg må indrømme, at jeg i øjeblikket skriver af flere grunde, som spænder fra ønsket om at vinde tilhørere til et behov, der nærmest er idealistisk, for at oplyse. Der er så mange incestsager i medierne, men medier fokuserer nu engang på sensation og ikke på offerets lidelseshistorie ud i alle afkroge. Senfølgerne står der som regel ikke noget om.