sociale udviklingsarbejde, der sker, når socialpædagoger arbejder med nuværende og tidligere psykiatribrugere. Konkret tager forfatterne afsæt i deres arbejde i et fælleshus for denne gruppe af mennesker. Fortælleperspektivet betragtes som omdrejningspunktet for det socialpædagogiske arbejde. Mødet med brugerne ses som fortællinger, der rummer en række pædagogiske muligheder, og fortællingerne skaber grundlaget for den socialpædagogiske indsats. Igennem brugernes fortællinger kan pædagogen pejle sig ind på, hvordan brugerne kan hjælpes til at se sammenhænge, skabe mening, tryghed og nye handlemuligheder i livet. Ved at tage udgangspunkt i menneskets allerede eksisterende viden om sig selv, er det muligt at udvide dets erfaringsverden og handlemønstre. Derved skabes nye fortællinger om livet. Bogen henvender sig til studerende og praktikere indenfor det pædagogiske område, social- og sundhedsområdet samt andre, der arbejder med socialpædagogik.