Peder lod høvlen glide i rytmiske tag over bjælken. Han gik lidt ned i knæene, så spændte han lægmusklerne, inden han strakte benene og lod kraften gå op gennem ryggen og ud i armene. Høvlen gled med en raspende lyd gennem træet, så trak han den tilbage, gik ned i knæene igen og fortsatte. Tag efter tag, roligt og taktfast, til bjælken lå blank og glat. Hans hånd strøg prøvende hen over den. Nej, der var ingen ujævnheder.    Så strøg han hånden gennem håret, det var snart middag. Godt det samme, han vendte tankefuldt høvlen i hånden. I og for sig var han glad for arbejdet, det var jo det, han havde ønsket, at blive tømrer på værftet. Hvorfor skulle han så ikke være glad for det? Det gav penge, god reel løn, hver uge. Ærlig tjente penge som man kunne spare op af og lægge til side. Penge, der kunne bruges, hvis man ville købe sit eget.