Får nyateister som Hitchens og Dawkins til at fremstå som de rene emotionelle dramaqueens
Fornuftens tro ridder
Filosoffen Kai Sørlander sætter kristendommen som 'en forudsætning for udviklingen af demokratiets politiske lighedsideal.' Det standpunkt forsvarer han med en kølig rationalisme, der gør ham 'svær for nyateisterne at feje af banen som en obskur mørkemand fra de, oh rædsel, troendes klub.' Tværtimod er hans 'argumentation så knastør, konsistent og rationel, at det får nyateister som Hitchens og Dawkins til at fremstå som de rene emotionelle dramaqueens.' I denne bog videreudvikler han den dystre kritik han har fremført igennem det seneste årti og 'advarer om de farer, der truer forude, hvis vi fortsætter ud ad det gamle multikulturelle, åbne grænser-spor.' Bedst er bogen, når forfatteren bliver på den banehalvdel, og knap så god når han – 'for at give læseren et ambitiøst totalperspektiv på historien − insisterer på at bidrage til debatten om klimaet, moderne kunst og finanskrise.' [Kort referat]