I Forsøg over svampenarren udforsker Handke fortællingens muligheder gennem en sælsom sproglig erindringsrejse som forsøger at bringe den skrivende og den beskrevne sammen i tid og rum - med eventyrelementet som det gådefulde, femte element. Forsøget udfolder den tragikomiske beretning om forfatterens forsvundne ven, der som navnet antyder er besat af skovbundens små gevækster. Gennem fortællerstemmens humoristiske men barokt slyngende syntaks får vi præsenteret historien om svampeidiotens tiltagende besættelse af sit objekt - hvor søgningen synes at udgøre målet i sig selv. Det er et eventyr, en allegori og en vejledningshåndbog udi øvelsen at se, høre og læse verden: som Peter Handke.