i processen sker en fordybet erkendelse af tilværelsens grundvilkår:-Af nærværet i øjeblikkets evige NU, som det sted livet uophørlig fornyr sig, - Og af døden, som har mange ansigter, men er uomgængelig som eksistentielt vilkår.

Digtene har meditativ karakter. De er formet som en samtale med Gud, hvor tvivl og tro brydes for i de sidste digte at finde en tone af taknemlighed over skønheden, og Guds nærvær både i afmagten og kærligheden. Gud er samtalepartneren, som anråbes i afmagten og lovprises i taknemlighed over, at forsoningen og livsglæden efterhånden sætter sig igennem.  

Bogen gennemskriver således erfaringer, som er forbundet med tab. Det være sig et elsket menneske, et godt helbred, et arbejde mv.Udfordringen er den samme, at forsone sig med tabet, at få fodfæste i den virkelighed, som er NU, og at genfinde livsmodet og glæden. Bogens billeder skildrer i et ekspressivt billedsprog eksistentielle erfaringer af sorg og angst, som afløses af opstandelsesbilleder, hvor lyset trænger mørket til side og billeder, som lader ane et guddommeligt nærvær.

Bogen er opdelt i 3 afsnit, hvor Indgangen sætter scenen med et digt om, hvad lidelse er. Herefter følger hovedafsnittet: Sorg og Forsoning om selve sorg og forsoningsprocessen. I sidste afsnit Efterklange, har digtene salmekarakter.

Nina Tange er tidligere lektor og præst, og har de senere år arbejdet som billedkunstner.