offer for verdens synder. En sådant syn på Gud svarer overhovedet ikke til Jesu forkyndelse af menneskets barneforhold til Gud. Desuden viser han, at Jesu død på korset ikke kan bringes i overensstemmelse med de jødiske offerregler.
Kristi Tale falder i to afsnit, et hvor han gør opmærksom på, at mennesket på mange måder selv har behov for tilgivelse og at det kan vise sig fortjent til den ved selv at være rede til at tilgive den, der har syndet mod dem.
Nogle af Kristi kærlige ord er følgende: “Mennesker! I elskede, søger at forstaa eders Fader! Søger at finde ind til Hans Kærlighed, den, der er over al Forstand, søger i Bønnens tillidsfulde Tanker at mødes med Hans altomfattende Tanke, søger at lade eders Villie mødes med Hans Villie; thi den, der gør vor Faders Villie, er eet med Ham nu og i al Evighed! Søger Ham! Ledet af Hans Tanke og støttet af Hans Villie, ville I vandre frie og glade gennem Jordelivenes skiftende Rækker; thi den, der er overvaaget af vor Faders Øje, den, der er omhyllet af Hans Kærlighed, Hans Glæde, viger bort fra Syndens og Mørkets Veje; og den, der har Fred med sin Næste, Fred med sig selv, bærer den himmelske Fred i sit Hjerte. Og den, der kender Længselen efter det fjerne Faderhjem, kender ingen Frygt og Angest for Dødens Skygge. Fredelig og stille vil den komme til eder som Nattens Søvn efter Dagens Besvær; og have I under eders Jordeliv dagligen opgjort eders Regnskab med eders Fader, have I elsket eders Næste, ladet eders Tanker være rene, frie for Vrede, Had og Misundelse, have I efter Evne søgt at gøre det gode, da have I intet Regnskab at opgøre, naar I vaagne til Livet i vor Verden. Da ville I snart finde eder til Rette i de Boliger, der ere eders i Hvile- og Læretiden, indtil nye Jordeliv atter drage eder til Kamp mod Mørket og Synden, til Fremgang mod Livet og Lyset!
Mennesker, I der ere saa inderligt elskede, søger ind til vor Fader, søger at forstaa Hans Længsel efter eder!”
Den anden del af Kristi Tale henvender sig til præsterne og biskopperne i den danske folkekirke. Af disse havde en del forud for deres inkarnation lovet at være behjælpelige, hvis det skulle lykkes at få et værk som Vandrer mod Lyset udsendt i den jordiske verden. Et halvt år tidligere havde uopfordret de fået værket tilsendt, men så godt som alle havde de valgt at ignorere det. I denne del af talen siger han bl. a.: “Have I glemt eders Løfte? Hørte I ikke vor Faders kaldende Røst, da han sendte eder sit Budskab? Følte I ikke i eders Hjerter, at I stode overfor Sandheden? Hvorfor tav I da? Hvorfor svarede I ikke? Hvor længe skal Han vedblive med sin Kalden? Have I ikke Tillid til Ham, der sendte eder? Frygte I at miste eders Anseelse, frygte I for, at Hjorden ikke skal følge eder? Sandelig, jeg siger eder: Ve de frygtagtige Hjerter og de efterladende Hænder og den Synder, som gaar paa to Veje! Ja, som gaar paa to Veje!
Sandelig, jeg spørger eder: hvad frygte I for? Frygte I de onde Ord? Frygte I for at saares af de Stene, der slynges efter eder? Vide I ikke, at et Barns Arm kun rækker kort? Vis Barnet til Rette og sæt det paa dets Plads, thi Barnets Stenkast og onde Ord skulde ikke hindre eder i at tale for Sandhed og Ret. Vide I ikke, at de, der vandre ad vor Faders Veje, og de, der gøre Hans Villie, ere eet med Ham! Hvad frygte I da for? Ja, sandelig, jeg siger: Ve et modløst Hjerte! Fordi det ingen Tillid har, derfor skal det ikke beskyttes!”
Den tredje af bogens tale er af Ignatius af Loyola, jesuitterordenens stifter. Han var det katolske svar på Luther. Denne tale er ganske kort, kun 7 små bogsider, men den er indholdsmættet, hvad det lille citat herunder også vidner om. “Vor Faders Vej er dannet over disse Sandheder: at Guds faldne Børn i Tidernes Morgen har skabt det synlige Menneskelegeme; at Gud er den usynlige Menneskeaands Fader; at hvert jordisk Liv bringer Menneskeaanden et Skridt fremad mod Lyset og mod Faderhjemmet; at Menneskene er ledsagede af usynlige Vogtere, der altid er rede til Hjælp og Vejledning, en Hjælp, der opfattes af Mennesket som en indre Stemme (Samvittigheden); at Menneskene i Bønnen til deres Gud og Fader kan opnaa en direkte Forbindelse med Ham, med Hans Tanke og med Hans Villie og derigennem opnaa al den Hjælp, der er nødvendig til at hærde deres Villie i Kampen mod Mørket og Synden; at hvert Menneske selv maa sone sine onde og slette Tanker og Handlinger; at Kristus (Jesus af Nazareth) har lovet at være Fører og Leder for hvert Menneske, til alle dets Jordeliv er til Ende!”