Demens er en svækkelse af hukommelsen og andre intellektuelle funktioner som følge af sygdom i hjernen. Demens opstår oftest hos ældre over 65 år, og risikoen fordobles for hver 5-års-aldersgruppe med det resultat, at demens forekommer hos mere end 30% af befolkningen i 85-års-alderen. Der er omkring...
80.000 demente i Danmark, og med 20.000 nye tilfælde om året er mange flere mennesker engageret i de dementes hverdag som pårørende eller som frivillige og professionelle hjælpere.
""Forklar demens så de, der er ramt af en demenssygdom, deres pårørende og andre interesserede kan forstå det"". Den udfordring har 15 forfattere med viden om og erfaring med demenssygdomme taget op. Her i bogen beskriver de sygdommenes symptomer, forløb og behandlingsmuligheder og mulighederne for offentlig hjælp og pleje.
Forstå demens giver et dybdegående og bredspektret indblik i begrebet demens, i demenssygdommene og deres konsekvenser for de demente, deres nærmeste og de øvrige omsorgspersoner.
Udgives i samarbejde med Alzheimerforeningen.
Udgives med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet.
Redaktion: Nils Engelbrecht, Steen G. Hasselbalch og Ole Thage.
Forfattere: Overlæge, dr.med. Steen G. Hasselbalch Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet
Speciallæge, dr.med. Ole Thage
Neuropsykolog, cand.psych. Peter Bruhn
Projektkoordinator, cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Hukommelsesklinikken, Rigshospitalet
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Forstå demens' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.806 andre anmeldelser af bøger.