Line og Thomas’ forhold kører bare derudad. De har overkommet slangen i paradis og taget sagen i egen hånd. Metoden var de ikke helt enige om, men Line var alligevel lettet over at få hjælp af sin kæreste i karaktersagen. Nu må de se, hvad udkommet bliver. Mette spøger stadig i kulissen.Thomas går desværre og holder på sin egen hemmelighed. Vi ville sådan ønske, at han havde mandet sig op og fået fortalt Line, hvad han skal 1. juni. Men sådan skal det ikke være, og nu er han måske ved at køre sit forhold lige ud over skrænten, hvem ved?I Fortabt i Os møder vi igen vores dejlige par, Katrine og Jaspar fra første bind i serien, Fortabt I Dig. Begge bøger kan læses alene, men hvis man har læst første bog, får man nogle gode gensyn og grin med vores elskede første par.Den sommer jeg flyttede til Aarhus, Trøjborg mere præcist, skinnede solen, der var ikke langt til skoven, byen og stranden, Den Permanente. Det var kærlighed ved første blik. Med bykortet i cykelkurven trampede jeg i pedalerne op og ned ad Ringgaden. Dette er min kærlighedserklæring til min by, Aarhus.Lad historien begynde og bliv #fortabtiaarhusUddragThomasDørtelefonen buzzede. ”Fuck, ikke lige nu.” Jeg slap frustreret min pik, trak underbukserne op og slukkede tv’et, hvem kunne det være på den her tid af aftenen? Jeg kiggede på mit ur og så, at klokken kun var 21, men alligevel. Det havde været en umulig lang dag på arbejde med en bunke sager og irriterende advokater, som alle ville have en bid af mig, yngste mand.Så var der beskederne fra Mette, som blev ved med at tikke ind. Jeg havde slettet dem, bedt hende lade være med at kontakte mig og blokeret hendes nummer. Færdig slut. Jeg orkede ikke mere. Samtidig havde de ringet fra advokatkontoret i København og tilbudt mig jobbet. Jeg var glad, men havde en vildt dårlig smag i munden over ikke at have fortalt Line om jobmuligheden. Det var det mest prestigefyldte kontor herhjemme i Danmark, og en enestående mulighed for at starte min karriere på flyvende vis.Jeg tog dørtelefonen, mens jeg koncentrerede mig alvorligt om at få rejsningen lagt ned.LineDer var stille i lejligheden, og jeg puttede mig længere ned under dynen og drejede hovedet ind i puden, der duftede af Thomas. Han var løbet en tur og ville tage morgenbrød med hjem. Jeg burde stå op og lave kaffe, men den varme seng trak mere.Vi havde snakket om at tage op på Statsbiblioteket og skrive i dag. Måske fordi vi begge vidste, at vi ikke ville få lavet noget herhjemme. Det havde været vildt dejligt i går, og jeg kunne ikke få nok af ham.Min telefon vibrerede med et indkommende opkald. Jeg rakte ud efter den på natbordet og så, at klokken allerede gik mod 9.”Det er Line Aarup.” Jeg rømmede min søvngrødede stemme.”Hej Line. Det er Margrethe Hansen, Institutleder på Jura. Forstyrrer jeg?””Nej, nej, overhovedet ikke.”
