Angst for forladthed

Roman. Vibeke Marx ´ spejler sin forfatterrolle i roman om det eksistentielt og det psykologisk vigtige.

Man synger en sang, og man fælder et træ

Autentisk. Vibeke Marx har opbygget et stort forfatterskab med små bitte virkemidler.

En af livets forsagte bænkevarmere

Vibeke Marx får ikke enderne til at hænge særlig smukt sammen i romanen om en kvinde, der ikke er i stand til at tage imod livet, når det melder sig.

Fortællersken af Vibeke Marx

At føle sig malplaceret og forkert er et alment og efterhånden udmalket træk hos teenagere. At spejle sig misundeligt i sine kønnere og meget sjovere veninder, er noget, man i den alder føler sig ene om, men når man får de frustrerende år på afstand, bliver ældre (og klogere, er der nogen, der siger), finder man ud af, at alle andre havde det på samme måde. Man finder med tiden én der kan udstå de særpræg, man nu måtte have, én der kan leve med, at man er lidt højere end gennemsnittet og lidt for klodset til at være rigtig feminin. De frustrationer man havde som teenager, viser sig som regel ikke at være problemer. Det virkelige problem opstår, når man finder én, man forelsker sig dybt og inderligt i, og som man tilbringer den mest levende sommer i sit liv sammen med, men som andre efterfølgende tror, at det hele er noget, man har fundet på. Også selvom der kommer et barn ud af det.