Fortællingen om Flora Danica af Henning Knudsen
Spar op til410 kr.
Bedste pris: 229,00 kr.Historie, kultur, religion og filosofi

Fortællingen om Flora Danica

af Henning Knudsen

88/100
ifølge 3 anmeldere
bog.nu metascore

En af de mest ambitiøse udgivelser i vor historie

- Jyllands-Posten

Fortællingen om Flora Danica

Fortællingen om Flora Danica

Forfatter: Henning Knudsen

Format: Ebog (ePub)

Sider: 624

ISBN: 9788711327005

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Udgivet: 2. november 2014

Mof

Mofibo

Læs eller lyt hos Mofibo

Læs og lyt til denne og andre gode bøger i op til 20 timer for kr. 89 om måneden.
Mofibo giver også mulighed for 100 timers lytning for kr. 129 om måneden eller ubegrænset lytning for kr. 149 om måneden.
Tilmeld dig herover, download app'en og så er du i gang.

Forlagets beskrivelse

Flora Danica er fortællingen om et af verdens mest ambitiøse værker om planternes rige. Værket er et ægte oplysningsprojekt fra 1700-tallet, der skulle udbrede kendskabet til den danske flora til den brede befolkning. Det blev skabt i samarbejde mellem videnskabsfolk, kobbertrykkere og tegnere gennem ikke mindre end 123 år.

Flora Danica blev til ud fra oplysningstidens ideer om at forbedre menneskets livsvilkår gennem viden om naturen. Det var botanikeren G. C. Oeder, der i 1753 foreslog Frederik V at udgive en totalt omfattende dansk flora. Før Flora Danica var der blevet udgivet en række mindre plantebøger, der var bestilt af kongen. I 1648 udsendte lægen og botanikeren Simon Paulli på foranledning af Christian IV et mindre værk også med titlen Flora Danica. Denne Flora Danica var en mindre urtebog, som beskrev de planter, som kun havde lægelig interesse.

Formålet med den nye store Flora Danica var at afhjælpe rigets skrantende økonomi ved at indsamle information om, hvad den danske flora kunne bruges til i forbindelse med alt fra tekstil- til farveproduktion. Samtidig skulle Flora Danica også udbrede kendskabet til rigets planter. Oeder skrev, at "Denne Udbredelse til af Urte-Læren blant landets indbyggere maa undersøges, saasom Botaniken ikke kan blive til almindelig Nytte, saa længe den kun er en Videnskab for … faa Botanister." Altså et ualmindeligt ambitiøst projekt med et samfundsmæssigt og folkeligt sigte for øje. Indtil 1752 var der ingen selvstændige botaniske forskningsinstitutioner i Danmark. Botanik blev betragtet som hjælpefag til medicinen, og universitetsundervisningen i botanik blev forestået af en medicinsk professor.

Geord C. Oeder blev i 1752 ansat som kongelig professor i botanik. Egentlig havde det været meningen, at Oeder skulle have fungeret som professor på Universitetet, men på grund af modstand fra universitetets side blev dette ikke til noget. I stedet blev der oprettet et kongeligt botanisk institut, som var helt uafhængigt af Universitetet.

Oeder foreslog i 1753, at der blev udgivet en Flora Danica med afbildninger i folioformat af alle de planter, som forekom vildtvoksende i riget. Formålet med værket skulle være at udbrede kendskabet til botanikken og derigennem opnå et større kendskab til de forskellige planters nyttige og skadelige egenskaber.

Oeder blev sat fra bestillingen i kølvandet på Struensees fald i 1772, og derefter blev udgivelsen af værket overgivet til zoologen O. F. Müller. Efter ham forestod 8 forskellige botanikere udgivelsen af Flora Danica.

Det begyndte med et kobberstik af multebær. Sidenhen blev tusindvis af blomster, alger og svampe tegnet og trykt til et storslået værk om Danmarks vilde planter: Icones Florae Danicae – i daglig tale Flora Danica. Det første hæfte udkom (før tiden) i 1761, og udgivelsen strakte sig over 122 år frem til 1883. I alt blev det til 3.240 kobberstukne tavler.

Plancherne blev udgivet i en håndkoloreret udgave samt i en ukoloreret billigudgave. Hoveddelen af værket - den del, man normalt tænker på, når man nævner Flora Danica - består af 51 hæfter + 3 supplementshæfter med i alt 3.240 kobberstukne tavler.

For at sikre stor udbredelse af værket over hele landet, blev der uddelt frieksemplarer til bisperne, som så kunne fordele dem til præster, lærde skoler m.v. Til gengæld skulle modtagerne så "forsyne den botaniske anstalt og have med oplysninger om planterne på deres egn." Flora Danica blev dog aldrig udgivet i en regulær folkeudgave – dertil var trykkeomkostningerne alt for omfattende. I dag handles de oprindelige Flora danica-hæfter en sjælden gang på auktioner – prisen ligger på fra kr. 350.000 og opefter. Der findes kun enkelte mindre udgivelser om Flora Danica – og ingen der viser værkets spændvidde. Med denne nye udgivelse kan vi endelig efter 260 år give alle danskere et indblik i dette nationale hovedværk – helt i oplysningstankens ånd. Dette bogprojekt fortæller hele historien om Flora Danicas tilblivelse med enestående 250 plancher – de fleste gengivet i oprindelig størrelse.

3 boganmeldelser

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Fortællingen om Flora Danica" i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

JP

Jyllands-Posten

Anmeldt af Niels Lillelund 4. november 2014

En af de mest ambitiøse udgivelser i vor historie

KD

Kristeligt Dagblad

Enestående god anmeldelse af Helle Sahl Madsen27. november 2014

Verdens største og mest ambitiøse farveflora

P

Politiken

Anmeldt af Søren Ryge Petersen
11. januar 2015

En ualmindelig flot bog, der vil være en pryd på ethvert kultiveret sofabord

6 bøger der minder om "Fortællingen om Flora Danica"

Redaktionen har været på overarbejde; vi har læst, skimmet, googlet, skændtes og AI'et for at finde en stak bøger, der ligner "Fortællingen om Flora Danica" i genre, tema, handling og/eller stemning.

De skabte Flora Danica af Jens Christian Schou
Hvor 'Fortællingen om Flora Danica' har fokus på selve værket, kommer du her helt tæt på de skæbner og videnskabsfolk, der viede deres liv til det enorme projekt.
De skabte Flora Danica
af Jens Christian Schou
Atlas Flora Danica af Dansk Botanisk Forening
Denne udgivelse er den moderne arvtager til det historiske oplysningsprojekt og fortsætter ambitionen om at kortlægge den danske natur med videnskabelig præcision.
Atlas Flora Danica
af Dansk Botanisk Forening
Dansk flora af Ole Seberg
Vil du omsætte historien fra 'Fortællingen om Flora Danica' til praksis? Her får du en moderne og grundig guide til selv at genkende landets vilde planter ude i naturen.
Dansk flora
af Ole Seberg
Gyldendals farveflora af Kirsten Tind
Hvis du er fascineret af de visuelle aspekter af naturformidling, vil du nyde denne rigt illustrerede bog, der fører traditionen for smukke, detaljerede planteillustrationer videre.
Gyldendals farveflora
af Kirsten Tind
Grundrids af den systematiske botanik af A. Mentz
Denne bog dykker ned i den systematiske botanik, som var selve det videnskabelige fundament for de store kortlægningsprojekter i oplysningstiden.
Danmarks ældste havebog af Gunvor Maria Juul
Præcis som i 'Fortællingen om Flora Danica' dykker denne bog ned i menneskets behov for at systematisere naturen – her med et særligt blik for renæssancens stringente haveidealer.
Danmarks ældste havebog
af Gunvor Maria Juul