at skabe. Man kan fortælle om sit liv på mange måder, som bogens praksiseksempler illustrerer. I bogen følger man i pædagogernes fodspor rundt i deres virkelighed, og børn og brugere bliver synlige som subjekter med deres synsvinkler, værdier og interesser. Fordi eksemplerne er fortællinger, giver de mulighed for at indkredse og opleve den strøm af subjektive interesser, optagethed og bidrag, der er på spil i en pædagogisk praksis med udgangspunkt i børn og brugeres erfaringer og betydninger. Fortællinger fra praksis giver ingen opskrifter på, hvordan man griber livshistoriefortællinger an. Livshistoriefortælling må opfindes forfra hver gang for at have relevans inden for det pågældende arbejdsområde og i forhold til de konkrete børn eller brugere. Når man som pædagog skal indsamle, systematisere og fortælle livshistorier på andres vegne, er omhyggelige refleksioner over relevans, udformning og etik den eneste metode. Bogens to teoretiske bidrag er placeret bagest i bogen og tjener som en perspektivering af praksisfortællingerne. Fortællinger fra praksis henvender sig til såvel pædagoger og pædagogstuderende som andre professionelle, der interesserer sig for livshistoriefortællinger.