Der er både stor taknemmelighed og inderlig ros, men også kritik – fx, når man som patient oplever at blive trængt i baggrunden af ressourcer, kultur og organisering, og når relationskompetencen hos de professionelle til tider lader noget tilbage at ønske. 

Bogen giver også læseren et billede af, hvad det vil sige at miste sit liv og sin værdighed – og alligevel kæmpe for at leve og finde håb i en håbløs situation. Der er noget at lære for os alle – sundhedspersonale, patienter, pårørende og alle andre, der interesserer sig for det enkelte menneskes erfaringer med identitetstab, sorg, krise og veje til bedring.