Kan man forestille sig en større tragedie, end når et barn stjæles op af barnevognen og forsvinder sporløst? Det er netop, hvad der skete med Jessica Cullen, og hendes mor, Suzanne, kom aldrig over det og holdt aldrig op med at lede.


Men så en dag sker miraklet: Et hold arkæologer ankommer til den lille by Woodsboro, og Suzanne er overbevist om, at lederen af udgravningsholdet, Callie Dunbrook, er den forsvundne datter. Der er blot det problem, at Callie, så vidt hun ved, ikke er adopteret. Det er hun nu alligevel, men adoptionspapirerne viser sig at være fuldkommen i orden: Callie kan ikke være det stjålne barn - medmindre selvfølgelig at der var blevet fusket med papirerne. Der er også det problem, at hendes genfundne bror ikke er det mindste interesseret i at få prakket en spritny søster på (som han til sin tid skal dele en arv med). Endelig er der det problem, at visse personer i den lille by slet ikke er interesseret i, at byggemodningen på det sted, hvor der skal graves, sættes i stå på grund af en bunke gamle knogler. Men det største problem er dog alligevel, at en eller anden forsøger at løse et af problemerne ved at stræbe Callie efter livet.


Og som om det ikke var nok, er Callie også nødt til at finde sig i sin eksmands tilstedeværelse, den fandenivoldske, kvindeglade, dødhamrende irriterende - og charmerende - Jake, som hun ved gud havde håbet på at være sluppet af med for altid.