Et frø bliver sået i et menneske, en spire søger opad mod lyset, en forvandling bliver vakt til live. Ud af mørket, hvor forhindringerne stod i kø, og ind i nye og anderledes billeder på et liv. Ud af vanetænkningens fastlåshed og ind i en ny spiral, der fører til nytænkning, nye kontakter og fremfor alt til erkendelser og fremsynethed. En forvandling byder på op/og nedture – der er både lyse og mørke dage – men frøet er i konstant vækst, nedbryder gamle vaner og tager imod det nye liv. I løbet af processen vokser planten sig større og stærkere, sætter nye frø, spiralen blander sig med andre spiraler. Ikke som en konkurrent, men som en ven, og se – en ny verden åbner sig for mange. Det er udvikling på både personligt og universelt plan. De store tænkere så og beskrev det for længe siden. Blandt andet så 1960’ernes filosoffer mulighederne for de kommende generationer i overgangen mellem Fiskens og Vandbærerens Tidsaldre. De levede ikke forgæves – vi kan tage ved lære af dem og se fremad.