Om kampen om bondestandens ligestilling med borgere, adel og gejstlighed. Om kampen om en demokratisk forfatning. Om arbejdernes kamp om løn og arbejdsvilkår og om kvindernes kamp om ligestilling. Det er noget af fortællingen, men fortællingen fortæller også om de folkevalgtes kamp fra grundloven af 1849 til påskekrisen i 1920. Her fik vi endelig det demokrati, som vi med rette kan være stolte af i dag.         

En tredje fortaler for bondestanden var J.A. Hansen, som var skomager fra Odense. Ligesom hans jævnaldrende H.C. Andersen var han fra et skomagerhjem og begge to var de på hver deres måde genier, men i modsætning til H.C. Andersen måtte J.A. Hansen blive ved sin læst. I 1841 søgte han om lov til at tage lærereksamen, men fik afslag. Året efter oprettede han den københavnske avis Almuevennen, I 1849 blev J.A. Hansen folketingsmand valgt i Langelandskredsen. I Folketinget var han partileder fra 1864 for Det folkelige Venstre, som fortsatte Bondevennernes politik. Da, han døde i 1877 var han den første danske politiske leder, som havde hævet sig op fra almuens stade til magtens tinder.