her en letfordøjelig og meget brugbar erfaringshistorie, skrevet i en humoristisk, dog empatisk og lad os bare sige det: Mandig stil!

Uddrag fra forordet:
"Nu har jeg aldrig været den bedste til at bede om hjælp, men det er jeg kommet efter. Det tog lidt tid at indrømme, men vi havde en halvhård start med dette vores første barn. Især var den hård for moderen.
Vi havde brug for hjælp, og det fik vi. Derfor føler jeg også, at jeg skylder at give lidt tilbage på en eller anden måde. Og bogen her er da en start."

Der er nok mange derude, der har haft børn længe, som vil grine af mine frustrationer, men jeg er sikker på der også er nogle der vil sætte pris på det, og jeg skriver jo netop dette af to grunde: For selv at komme ud med frustrationerne.
For at dele dem og bekræfte evt. ubekræftede forældre, specielt fædre, i at de ikke er ene om disse frustrationer.

God læselyst, kære farmand!