øen. Hendes veje bringer hende tæt på både tjenestefolk, von Scholten selv og George Crane O'Brion – en irsk emigrant, der er kommet til penge og magt gennem handel. Utilfredsheden ulmer, og et oprør lader til at være på vej.

Lucie Hørlyk var præget af sin tids syn på spændingen mellem kolonimagt og befolkning. Hun opfattede den vesteuropæiske kultur som en højtstående civilisation og den lokale befolkning som "naturmennesker" på et lavere niveau, men i denne bog viser hun samtidig et blik for de sociale uretfærdigheder på øerne. Lucie Hørlyk (1870-1912) voksede op som datter af en præst, der tilhørte højskolebevægelsen. Da hun var 21 flyttede hun til Vestindien med sin mand, der var blevet udnævnt til politimester og dommer i St. Croix. Efter sin mands død i 1903 flyttede hun tilbage til Danmark, hvor hun skrev en række værker om livet i Dansk Vestindien foruden hovedværket, dannelsesromanen "Meta Hauch" fra 1911. Hørlyk blev meget læst og rost i sin samtid. Så sent som i 1969 udkom en samling af hendes noveller på engelsk med titlen In Danish Times. Hendes forfatterskab er næsten glemt i dag, men det er stadig interessant i sit dobbeltsyn på identitet, køn og kultur.