Selv om der ikke er de store bølger på vandet, ser vi bølgerne syd for Cap Ferret brække med store hvide skumtoppe ind over sandbaren. Da vi når ned til den røde og grønne bøje, som angiver indsejlingens sideafmærkning, ser vi, at søen brækker allermest mellem disse to bøjer. Bøjernes placering passer ikke med placeringen på søkortet, hverken på kortplotteren eller IPad’en. VHF’en er ikke åben, for vi har ikke tænkt på, at der er farvandsovervågning ved Cap Ferret. Klokken er lidt over 18, og der er 64 sømil til næste havn. Det betyder natsejlads hele natten, hvis vi fortsætter. Efter en dårlig nats søvn trænger vi til en god og rolig nats søvn. Vi drøfter derfor situationen, og jeg siger til Lis, at jeg har lært, at hvis de bøjer, som angiver sejlrenden, ikke er placeret som vist i kortet, skal vi altid stole på de lokale og deres placering af bøjerne. Det betyder, at vi skal ind mellem den røde og grønne bøje, dér hvor bølgerne er størst og brækker mest.