orden. Det første kapitel foregår i 1960, det sidste sidst i 00erne. Sent i livet, lige før han møder Ester, den sidste kvinde (må man forestille sig) i hans liv, tænker han sådan her om sig selv:
»Til tider følte han sig som en fortabt, - men ikke i de sædvanlige betydninger af ordet. Han var ikke modløs eller rådvild; følte sig ikke som en synder, der havde mistet adgangen til paradiset, eller som én, livet var gået forbi. Men som en efterladt, en passager på en perron, der ventede på, om nogen ville afhente og genkende ham, godtage ham, som den, han var. «