Hovedtemaet for denne bog er, hvordan de sidste 200 års samfundsudvikling har afspejlet sig i bebyggelsens udvikling på landet. Danmark har udviklet sig fra at være et landbrugsland over et industrisamfund til i dag at have karakter af et servicesamfund. Denne historisk set radikale omvæltning afspejles også i udformningen af kulturlandskabet. Antallet af gårde og huse og deres størrelse målt i jordtilliggendet er de statistiske grundelementer i beskrivelsen, ligesom der ved hjælp af en række kort lægges vægt på at anskueliggøre bebyggelsens fordeling i landskabet. Bogen rummer en beskrivelse af udviklingen på landsplan med udblik til de enkelte landsdele og derefter en dybtgående behandling af den fynske udvikling, hvor den mindste statistiske enhed i beskrivelsen er sognet. Afhandlingen er stringent opbygget med en beskrivelse af udviklingen og derefter en gennemgang af forskellige forklaringsmuligheder. Udviklingen anskues i 30-års perioder, ligesom der med den fynske bebyggelse laves status i 1770, 1905 og 1965.