under kummerlige forhold, som vi i nutidens Danmark slet ikke kan forestille os en værende realitet. Foruden fattige på kalkmaleri og personer i folketællinger, er bogen krydret med billeder af skilte og indsamlingsbøsser i Rørvig Kirke og det fælles sygesæt med Nykøbing Kirke, samt breve til Rørvig Sogneråd, tegninger og fotos fra fattighusene i Nakke og Rørvig, De Gamles Hjem og Alderdomshjemmet på Møllebakken. I kapitler følger man erindringer om Fattighusets beboere, hvor kunstmaler Svend Guttorm og håndværksmaler Herman Jensens trang til at skrive, tegne, male og leve, fylder mere end huset kan rumme. I Rørvig tog enke Else Jensens liv en drejning, da hun blev bestyrer på De Gamles Hjem. Fortællingen om Else og hendes personales omsorg og trang til at skabe glæde blandt beboerne fortsætter, da Rørvig Sogneråd opfører nyt Alderdomshjem på Møllebakken. Bogen rundes af med Alderdomshjemmet i den gamle Rørvig Kommune ombygges til ældreboliger i Nykøbing-Rørvig Kommune. Der er sket rigtig meget positivt for borgerne siden socialloven i 1721 bygget på almissehjælp til den i dag gældende sociallov og servicelov. Der er dog opstået en tilbage gang de sidste 30 år. Et tilkaldeapparat til hjemmeplejen, der kører rundt i kommunen, kan ikke give den samme tryghed, der var på Alderdomshjemmet med fast døgnvagt i huset. Den frosne hovedret varmet i mikroovnen kan slet ikke friste og måle sig med Hjemmets bestyreres og køkkenholds nylavede duftende varme retter serveret med omsorg i beboernes fælles spisestue. Bogen er samtidig Danmarkshistorie om levevilkår, understøttelse, omsorg for særlinge og udslidte personer.