er de videnskabelige tidsskrifter, selskaber og forlag analyseret. Tillige gennemgås den internationale “best practice”, og endelig er det vist, hvorledes de enkelte aktører (Videnskabsministeriet, bibliotekssektoren, universiteterne som institutioner og forskersamfundet) gennem passivitet eller en forkert politik faktisk modarbejder en fornuftig løsning. Bogen behandler også de mange nye muligheder og trusler, som globaliseringen stiller forskerne i et lille land i et lille sprogområde. Centralt står spørgsmålet, hvordan forskersamfundet bedst kan benytte internettets kommunikationsmuligheder og hvordan vi bedst kan skabe en identitet for danske forskere