Der findes
forløbere for science fiction-litteraturen helt tilbage til de gamle grækere.
Men det er i perioden 1870-1920, at genren for alvor vinder udbredelse og
udvikles af forfattere der ser at den passer til den nye tidsalder – en periode
med voldsom udvikling indenfor videnskab og teknologi, men også indenfor
samfundsforholdene.
Science Fiction Cirklen vil i en række
tematisk orienterede antologier dokumentere denne udvikling. Det første bind
handler om utopier og deres modsætning, dystopier.
Den utopiske fortælling er især velegnet
til at diskutere sociale, økonomiske og politiske forhold. Ved at berette om et
sted der er så godt indrettet som tænkes kan, opmuntrer den læseren til at se
på sit eget samfund i sammenligning. Men den grundlæggende optimisme kan også
slå om og føre til dystopiske fortællinger om samfund der er dårligere. Her
bliver effekten en advarsel om, at hvis ringen får lov til at fortsætte, ender
det med at gå galt.
Dette udvalg af utopiske og dystopiske
historier bringer tekster fra Storbritannien, USA, Canada, Rusland, Spanien og
Indien. Den viser at det ikke kun var kendte samfundsreformatorer som H. G.
Wells og kulturpessimistiske kritikere som E. M. Forster, der arbejdede
indenfor formen, men også forfattere fra andre kulturkredse og sprogområder.
Indhold:
Niels Dalgaard: Da science fiction blev moderne
Elizabeth T. Corbett: Mit besøg i Utopia
Edward Bellamy: Tankelæsernes øer
Rokheya Sekhawat Hossein: Sultanas drøm
Valery Bryusov: Republikken Sydkorset
Stephen Leacock: Manden i asbest
H. G. Wells: En historie om kommende tider
E. M. Forster: Maskinen stopper
Miguel de Unamuno: Mekanopolis
Fra utopi til dystopi. Efterord ved Niels
Dalgaard