''Fra zarørnen til den røde fane'' er verdenshistorie set fra ''den anden side'': En roman om Rusland i perioden 1894-1921, skrevet af en zartro, hviderussisk kosakofficer. Romanen er til dels selvbiografisk med Alexander ''Sascha'' Nikolajevitch Sablin som forfatterens litterære alter ego. I første bind, som omfatter bogens prolog samt 1. og 2. del, forelsker den unge kornet Sablin sig i den revolutionære Marussja. Han får et barn med hende, men som adelig kan han ikke gifte sig med en arbejderpige, og den kommunistiske student Korshikov gifter sig med hende, og da hun dør under fødslen, tager Korshikov barnet til sig. Sablin gifter sig i stedet med en af sin egen klasse, Vera Konstatinovna Wolff, ''efterkommer af hertugerne af Kurland'', med hvem han får to børn, Tanja og Kolja. Hans karriere er for opadgående, og han avancerer efter sin deltagelse i den russisk-japanske krig efterhånden til fløjadjudant ved zarens hof, hvor også Vera Konstantinovna har sin gang som selskabsdame for zarinaen - en stilling, der bringer hende under skæbnesvanger indflydelse af præsten Grigor Rasputin, der har en stadig mere dominerende rolle hos zarfamilien. Endnu er zaren Gud i Rusland. Men 1. august 1914 erklærer Tyskland krig.