''Fra zarørnen til den røde fane'' er verdenshistorie set fra ''den anden side'': En roman om Rusland i perioden 1894-1921, skrevet af en zartro, hviderussisk kosakofficer. Romanen er til dels selvbiografisk med Alexander ''Sascha'' Nikolajevitch Sablin som forfatterens litterære alter ego. Andet bind indledes i en sommerhed ukrainsk landsby nær grænsen til Tyskland, hvor kosakofficeren Paul Nikolajevitch Karpov er udstationeret med sin afdeling. I begyndelsen af august overskrider en deling Østrig-Ungarsk kavalerideling grænsen og bliver fuldstændig udslettet af russerne. 1. verdenskrig er begyndt for Rusland, og Sablin sendes med sit regiment til Polen, hvortil han snart efter følges af sønnen Kolja, der mod faderens vilje har bedt om at blive sendt til fronten. Slag følger på slag, og imens den ene regering afløser den anden i Skt. Petersborg, er den zartro general Sablin vidne til krigens ødelæggelser og hærens stadig dalende effektivitet og moral i takt med at den infiltreres af kommunistiske agenter - deriblandt en vis menig Korshikov. Samtidig er Sablins datter Tanja fulgt efter zarfamilien, da den sendes i eksil, og skildrer i breve de stadig mere ydmygende forhold der bydes den tidligere hersker over alle russere.