Den jævne og uhøjtidelige fremtræden er en af de ting, der har gjort indtryk ved den nye pave – og at Jorge Mario Bergoglio har taget navnet Frans efter Frans af Assisi har skabt forventninger om en ny vej for den katolske kirke. Ikke mindst fordi han er kendt som en mand, der har hjerte for de fattige, og som har det dårligt med kirkens pomp og pragt.
Denne biografi tegner et fint og nuanceret portræt af manden, der nu er overhoved for verdens 1,2 mia. katolikker. Escobar skildrer pave Frans’ opvækst og baggrund i Argentina, og hvad der har formet ham, og han analyserer betydningen af, at det for første gang i den katolske kirkes historie er en jesuit, der er pave.
Samtidig får læseren et godt indblik i den katolske kirkes opbygning og tænkning. Forfatteren beskriver de mange udfordringer, kirken står overfor, og han giver sit bud på, hvordan den nye pave vil forholde sig til dem. I hvor høj grad vil pave Frans følge sin navnebror fra Assisi i at være en fornyer af kirken?
+ Læs mere
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Frans" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Frans – et navn, der forpligter
Man får et ganske godt indtryk af Jorge Mario Bergoglio, bedre kendt som Pave Frans, i Mario Escobars biografi på trods af, at forfatteren ikke har haft adgang til det katolske overhoved personligt. Eftersom baggrundsmaterialet er skriftlige kilder, er der rigeligt med fyldstof, men hans livshistorie tegner et billede af en sympatisk jesuiterpræst (den første af historiens 266 paver), der tilsyneladende ikke har nogen nævneværdige lig i lasten selvom han ikke ligefrem optrådte heroisk under det argentinske militærdiktatur. [Kort referat]
Nok en helgenkåring -- næsten da
Der er en del, denne hurtigt skrevne bog, ikke nævner! Den handler om den nye pave Frans alias Jorge Mario Bergoglios fra Argentina, og forfatteren mener, at pave Frans kan give den katolske kirke nyt liv efter alle skandalerne. Bogen er for pave-tro til ligefrem at være spændende, men den opridser da de problemer, den katolske kirke står overfor, og den gør det på en indirekte måde ved at nævne alle de ting, som pave Frans vil ændre. Underligt nok nævnes kirkes forbud mod prævention slet ikke. Der tegnes noget af et skønmaleri af den nye pave, og påstandene om hans samarbejde med diktaturet i Argentina afvises. Måske vil der 'blæse nye vinde fra Vatikanet', så den katolske kirke kan finde vej mod modernisering, men først er der lige nogle problemer, der skal løses. [Kort referat]
En tiltrængt reformator?
Historikeren Mario Escobars portræt af den siddende pave, Frans, er interessant, men også 'et skønmaleri,' som fuldstændig glemmer de kritiske spørgsmål, man som protestant er nødt til at stille. Eksempelvis om prævention og 'anklagerne om underslæb og bedrageri i den pavelige administration.' [Kort referat]
