FransDe fattiges paveaf Mario Escobar

Frans – et navn, der forpligter

Man får et ganske godt indtryk af Jorge Mario Bergoglio, bedre kendt som Pave Frans, i Mario Escobars biografi på trods af, at forfatteren ikke har haft adgang til det katolske overhoved personligt. Eftersom baggrundsmaterialet er skriftlige kilder, er der rigeligt med fyldstof, men hans livshistorie tegner et billede af en sympatisk jesuiterpræst (den første af historiens 266 paver), der tilsyneladende ikke har nogen nævneværdige lig i lasten selvom han ikke ligefrem optrådte heroisk under det argentinske militærdiktatur. [Kort referat]

Nok en helgenkåring -- næsten da

Der er en del, denne hurtigt skrevne bog, ikke nævner! Den handler om den nye pave Frans alias Jorge Mario Bergoglios fra Argentina, og forfatteren mener, at pave Frans kan give den katolske kirke nyt liv efter alle skandalerne. Bogen er for pave-tro til ligefrem at være spændende, men den opridser da de problemer, den katolske kirke står overfor, og den gør det på en indirekte måde ved at nævne alle de ting, som pave Frans vil ændre. Underligt nok nævnes kirkes forbud mod prævention slet ikke. Der tegnes noget af et skønmaleri af den nye pave, og påstandene om hans samarbejde med diktaturet i Argentina afvises. Måske vil der 'blæse nye vinde fra Vatikanet', så den katolske kirke kan finde vej mod modernisering, men først er der lige nogle problemer, der skal løses. [Kort referat]

En tiltrængt reformator?

Historikeren Mario Escobars portræt af den siddende pave, Frans, er interessant, men også 'et skønmaleri,' som fuldstændig glemmer de kritiske spørgsmål, man som protestant er nødt til at stille. Eksempelvis om prævention og 'anklagerne om underslæb og bedrageri i den pavelige administration.' [Kort referat]