"Stilen er mennesket", sagde den franske naturhistoriker G.L.L. Buffon i 1753, og siden har vores begreber om stil udvidet sig til et vidtforgrenet stofområde.

Stilistik har spillet en særlig rolle for litteraturopfattelsen i en fransk kontekst, men efterhånden rækker relevansen af fransk stilistik både ud over snævert nationale og faglige rammer. De seneste tyve års intense litteraturteoretiske debat om stil har relevans for alle, der arbejder med litteratur og tekstanalyse. Med undersøgelser af stilistikkens genstand og selve grundlaget for tekstanalysen udstikker den franske teori nye perspektiver også for kunst og kultur mere generelt.

Gérard Genette er toneangivende med sin artikel "Stil og betydning" fra 1991, som nytænker stilistikkens område med et tværfagligt sigte. To andre hovednavne i debatten er Jean Marie Schaeffer og Laurent Jenny, den første med en semiotisk inspireret forståelse af det litterære, den anden med sit fokus rettet imod det enkelte værks singularitet. Sammen med antologiens øvrige bidrag skærpes spændingsforholdet mellem en videnskabeligt generaliserende forståelse af det litterære og et mere antropologisk og individorienteret begreb om stil.