i et forord kalder den en "ungdomssynd" og sammenligner med Hamsuns "Fra det moderne Amerikas åndsliv". Men samtidig er bogen godt skrevet, og den giver et spændende indblik i fransk dagligliv i årene før første verdenskrig. Ditleff von Zeppelin havde fransk som sit andet modersmål, og selv når han raser, kan man mærke, at han også elsker Frankrig - han er fanget ind af et had/kærlighedsforhold, der gør ham ubehersket, men han kan trods alle forsøg ikke løbe fra sin nære tilknytning til det franske civilisation.