gennemgående temaer. Læseren præsenteres om årsager til vold i forskellige varianter - at krige ikke er et tilfældigt sammenspil af uheldige omstændigheder, men skyldes en lang kæde af faktorer, hvoraf flertallet har sin rod i menneskelige svigt. Omkostningerne efter to verdenskrige med kun 25 års mellemrum kostede henholdsvis 16 og 56 millioner mennesker livet, og efterlod en verden med et næsten uoverstigeligt had, nationer og mennesker imellem. Dette had og den herskende intolerance præger stadig vor hverdag, det forårsager nye krige og forhindrer opbygningen af en fredelig verden.

Hvis man er imod undertrykkelse, med den dertil hørende terror - vold og krige er en af flere forudsætninger, at man har en vis viden, som du finder noget af her, og at man løbende justerer den, finder sit ståsted og tager ansvar.

Uanset hvor elendigt et demokrati er, vil dødeligheden og overgrebene være mindre end i en hvilken som helst form for diktatur. Det bedste værn mod undertrykkelse, mod terror mod vold er et sundt demokrati. Har vi det? Kan vi skabe det?

Et sundt demokrati forudsætter loyalitet, og solidaritet mellem dets medborgere, at den enkelte føler medansvar, og tør handle derefter. Næstekærlighed er ikke et fremmedord.
Demokratiets største fare er de holdningsløse, der bekender sig egocentrisk til devisen: Lille mis på vejen dér, hvis er du jeg er sku min egen.
Indledningsvis præsenteres læseren for forskellige konfliktformer i andedammens nationale hverdag og internationalt. En afgrænsning af begreber som frihedskamp og terror belyses med eksempler hentet fra historiske begivenheder. Hermed får du en viden, kan finde dine holdninger til, hvornår du kan tilslutte dig en frihedskamp, og hvornår du vil fordømme enhver form for støtte til en kamp, der har sagesløse som mål - middel og derfor som ofre.

Ikke - vold og civil ulydighed beskrives ved en historisk gennemgang af Gandhi, Martin Luther King og Nelson Mandela. Dermed er den røde tråd trukket op til vore dages græsrodsbevægelser, der som sit sidste afgørende resultat havde den civile modstand mod valgsvindel og korruption i Ukraine.
Magthavernes reaktioner mod folkeopstande er overalt den samme - nemlig vold - med udgangspunkter i en filosofi som: den, der har flest penge - den, der har den største knippel - største kanon har retten. Et undertrykkende styres midler kan variere fra vandkanoner, tåregas, hundebid, tørre tæsk, til nedskydning af borgere fra tanks.

Ikke - voldelige aktioner var og er rettet mod atomkraft, mod atomvåben og mod den kolde krigs oprustningsvanvid. Om de omfattende internationale demonstrationer førte USAs høge til forhandlingsbordet og dermed til en afslutning af industrialiserede landes krigsforbrydelser i Vietnam er ikke klart, men helt uden virkning har de næppe været. En lang række organisationer har gennemført aktioner for at få menneskerettigheds - konventionerne respekteret. Amnesty International anbefales som kilde.
Andre organisationer har aktioneret for at redde vor natur, for beskyttelse af dyr og for at sikre befolkningen mod miljøskader, som forekommer på utallige måder.

Bedst kendt er organisationen Greenpeace. Faglige organisationer har aktioneret mod sundhedsfarlige stoffer. Samfundets holdninger og reaktioner kan bedst vurderes ud fra de straffe og bøder, man har idømt de aktionerende.