Da Fredrik åbner øjnene igen, befinder han sig i et virvar af fjer. Hvide fjer. Fredrik tager sig til skulderen. Den er øm.  – Av, jeg må være fløjet ind i en gås eller en svane, tænker Fredrik. – Åh, nej, hører han en stemme sige, – sikke noget rod. Det er en engel, der beklager sig. – En engel? JUHUU! En vaskeægte ENGEL med vinger på ryggen og det hele. Jeg vidste, I var med helt fra starten, jubler Fredrik. – Men jeg troede egentlig her ville være mørkt. Jeg er måske kommet for sent til at se det hele begynde. Er Gud færdig? Fredrik ser spørgende på englen. – For sent, sprutter den. – Det er da mig, der er ved at komme for sent. Det er også, fordi jeg skal slæbe på denne hersens umulige stige. Fredrik kan godt se, at englen bærer på en lang stige. – Og så kommer du her og braser lige ind i mig.