Fremtidens Fællesskabervol. 1 - 2018af Karen Lumholt & Tyge Mortensen

Hvad har INSP i Roskilde til fælles med SYMB i Kalundborg? Hvad har Grobund i Ebeltoft, Den Selvforsynende Landsby mellem Svendborg og Fåborg og Sager Der Samler i Århus til fælles med Folkevandringen på Møn? Hvad har Lolland-Falster Lovestorm til fælles med Venligboerne og Næstehjælperne? Og hvad har Repair Caféen og Grejbanken i landsbyen Vallekilde til fælles med Hemingway Club’erne?

Jo, alle er de bud på fællesskaber, der peger ind i fremtiden og som allerede nu spirer frem i Danmark. De er også bud på, hvordan Danmark forener sig påny, når Forenings-Danmark er under forandring.

Et mere end 100 år gammelt fællesskab er under forandring: det danske foreningsliv og dermed også vores demokrati. Foreninger var traditionelt forbundet i en praktisk struktur med vedtægter, generalforsamlinger og bestyrelser, der sikrede at fællesskabet hang sammen og at man kunne mødes omkring en fælles aktivitet og sag. Denne praksis har gennemsyret det samfund vi kender i dag. ”Forenings-Danmark” er det blevet kaldt - en ideel træningsarena for den form for enighedsskabende demokrati, vi har vænnet os til.

Men noget nyt er på vej.

Det er dette nye, som vi med denne Futurible ønsker at synliggøre og som små mosaikker at samle til et nyt billede. Vi har kaldt vore aktører i denne samling for ’fremtidens fællesskabere’. Måske kan man også kalde dem for fremtidens demokratiske pionerer.

Vi tror, at de ved at blive synliggjort som en bevægelse, vil kunne bevæge verden mere, end de gør hver især. Hver for sig virker de forskellige og uensartede. De opstår ud fra en konkret og fælles interesse. Men den gammelkendte foreningsstruktur ser vi kun sjældent. Hvad den fælles kerne er i de nye fællesskaber, vil det være op til læseren selv at ane konturerne af. Hvis vi alligevel skal for læseren skal søge at indkredse, hvad de nye fællesskabsformer har til fælles, vil det være, at de i forskellig grad - og i forskellige kombinationer:

opstår i mellemrummene mellem sektorer, siloer, brancher og områder

falder udenfor frivilligbegrebet, og er snarere en art civilsamfundets opfindere og entreprenører

er åbne og eksperimenterende

er udogmatiske, pragmatiske og fleksible ift. deltagelse

er globalt orienterede men lokalt forankrede

er hverdagsaktivistiske og socialt inkluderende har fokus på bæredygtighed

er organiseret som sociale netværk (løst koblede) og er holdt sammen af relationer

har også iboende en grad af økonomisk forpligtelse

er optaget af demokrati, men er ikke-hierarkiske og ubureaukratiske

er innovativt tænkende, disruptive, entreprenante og selvvirksomme (dvs. venter ikke på hjælpe udefra eller oppefra)

er samfundskritiske, men hverken røde eller blå

har både en digital og en analog dimension