"dine smertefulde kys
mod mine nikotinøjne,
får mit krebsehjerte til at stå stille,
en stilhed, der kun overdøves
af de dødes skrig....."

I digtsamlingen Fremtidsfisk skriver Michael Bauer melankolien frem gennem korte og skarpe tekster, der skærer ind i læseren. Her møder vi vampyrer, punkere og munke i en poetisk ramme, der er både vulgær og yndig i sin æstetik. På trods af Baures præcise sprog og flirten med hårde temaer som død og skønhed, indeholder teksterne også en humor, der minder én om ekstasen ved at begive sig ud i det ukendte.